Mmmm..... cookies...

4. maj 2021

Genåbning af Café Perlen

Vi er glade for at fortælle, at Café Perlen genåbner for spisning i caféen fra torsdag den 6. maj 2021. Det vil selvfølgelig blive i forhold til gældende corona-restriktioner, og det betyder:

  • Gæster skal fremvise gyldigt corona-pas som bevis for, at de har en negativ test, der er mindre end 72 timer gammel, er færdig-vaccinerede (to stik) eller tidligere har været smittet med corona (inden for de seneste 6 måneder).

  • Der skal bæres mundbind i caféen, når man ikke sidder ned ved et bord. Du skal selv medbringe mundbindet.

  • Der er et loft over, hvor mange gæster der må være i caféen.

Vær opmærksom på, at reglerne kan skifte, og at øget smitte kan ændre på vilkårene. Du kan følge med på Café Perlens Facebook-side eller via opslag i caféen.

Mandag og onsdag serveres dagens ret mellem kl. 16.30 og 18.00. Caféen lukker kl. 18.30 mandag og onsdag. De øvrige åbningstider er uændrede.

Det vil stadig være muligt at købe take away. Det er en god idé at ringe og bestille. Afhentning af take away kræver ikke coronapas.

Vi glæder os rigtigt meget til at få gæster tilbage i caféen, og vi håber, at I har forståelse for betingelserne, så vi sammen kan passe på hinanden.